DAGENS ORD: ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. v5 Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?” 1 Johannes 5:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Fadder som hjemmedøbt

Hej
Har fået æren af at blive spurgt om at være fadder for min niece. Jeg er dog hjemmedøbt (i den kristne tro), men har ingen attest på dette. Folkekirkepræsten, som er ansvarlig for dåben, vil ikke tillade at jeg er fadder uden en attest på at være døbt. Har spurgt en anden folkekirkepræst, som ikke mener det er et problem, da jeg er medlem af folkekirken (valgmenighed). Hvad er korrekt, og hvad er mine muligheder hvis jeg gerne vil være fadder.

Svar:

Kære spørger,
Tak for mail - sikke et pudsigt problem! Jeg tror, du er løbet ind i en mangelfuld registrering, men jeg kan dog ikke forestille mig, at problemet ikke kan blive løst!!
Altså, der er tre ting, jeg vil råde dig til.
1. Få fat i det kirkekontor, der har registreret din fødsel - altså dit fødselsregistreringssted og find ud af, hvad der står om dig i kirkebogen dér...
Det, at du er registreret som medlem af Folkekirken, er ikke noget, der sker automatisk, det "kræver" netop at man er døbt. Så kirkebøgerne dér kan være vigtige.Måske også evt arkiverede papirer.
2.Hvis du er født på et hospital, så kan du også henvende dig dér og måske finde ud af hvem, der var sygehuspræst, da du blev født, og spørge sygehuspræsten!
Ved en "hjemmedåb" kan man sagtens have fået fat i sygehuspræsten. Ordet hjemmedåb betyder egt bare "akut dåb uden for kirken" - fx på et sygehus eller (selvfølgelig!) hjemme i forbindelse med en evt hjemmefødsel.
Dog kan det også tænkes, at man har bedt den lokale præst fra dit fødselssogn om at komme til din hjemmedåb - så kan du også spørge ham/hende!
3. Hvis ingen kan finde ud af noget, og du VED, at du er døbt, så ville jeg som præst stole på en erklæring fra dig og dine forældre og evt. vidner til dåben, at du ER døbt med en kristen dåb! Oven i købet er du jo registreret som medlem af Folkekirken!
Jeg tænker, at præsten vil acceptere en sådan erklæring...
Så held og lykke og al Guds velsignelse...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk