DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Tidspunkt

Hej,

Hvor henne kan jeg finde ud af hvad tid jeg var født?

Mine forældre er begge gået bort i en alt for tidlig alder.

Lisbeth Bylov

Svar:

Hey Lisbeth,
Hyggeligt spørgsmål!! Jeg har 4 børn og kan kun huske det præcise fødselstidspunkt på 2 af dem, så måske ville dine forældre alligevel ikke have kunnet svare!
Dog ved jeg, at man på hospitaler nedskriver det præcise tidspunkt for et barns fødsel.
Så hvis du kan finde ud af, hvor du selv er født, og du er heldig, at det er på et hospital, så kan du ringe dertil og muligvis få oplysningen.
Dog ved jeg ikke hvor mange år, man gemmer sådanne oplysninger.
En anden mulighed er at kontakte det sogn, hvor du er fødselsregistreret og bede om at se, hvad der står i kirkebogen.
I den nuværende digitale kirkebog står der meget lidt af den slags, dér gælder det kun præcise fakta - og ikke tidspunkter!
Men hvis du er tilpas gammel, så kan du være heldig, at præsten i dit fødselssogn tilfældigvis har håndskrevet netop sådan en lille oplysning - dog kan jeg ikke love dig noget!!
Jeg vil dog lige sige en ting til allersidst...
Hvis du ønsker dit fødselstidspunkt, fordi nogen mener, at dét tidspunkt og et evt stjernetegn er afgørende for dig og dit liv, så vil jeg bare sige, at dér hvor vi er døbt med korsets tegn for vores ansigt og bryst og får lov at være børn af Gud - da er der en helt anden frihed, hvor det ikke kommer an på tidspunkter eller tegn - men hvor du er alt værd for den Gud i Himlen, der elsker dig, og altid kan give dig en ny begyndelse på grund af sin kærlighed til dig!
Så hermed: held og lykke og al Guds velsignelse
fra
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk