DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

indmeldelse

Hvorfor kan man ikke melde sig ind i den Danske folkekirke digitalt over computer, man kan godt melde sig ud digitalt, når man har nem id burde det da ikke være noget problem.

Svar:

Hey Svend,
Sikke et godt spørgsmål - og jeg kan da godt forstå, du undrer dig!
Men der er selvfølgelig en grund!
Medlemskab af Folkekirken er egt en "privatsag" - mens alt det andet, man kan foretage digitalt - som fx navneændring - det har en juridisk betydning og høre derfor under borger.dk
Folkekirken har to kasketter på i dén sammenhæng.
Den ene kasket er, at Folkekirken står for personregistrering i Danmark - derfor er det også kirkekontorerne, der arbejder med navne og navneændringer samt registrering af fødsler og dødsfald
Den anden kasket er, at Folkekirken er et trossamfund, hvor et medlemskab egentlig er en privatsag, der har med selve kirken at gøre. Fx døbes man til medlemskab eller optages i Folkekirken på baggrund af en kristen dåb i et andet land eller i en anden kristen kirke. Og dét medlemskab er - som alle andre religiøse forhold - et privat anliggende mellem kirken repræsenteret af den kirkebogsførende sognepræst og den enkelte.
Derfor foregår udmeldelse og en evt efterfølgende indmeldelse skriftligt til den lokale sognepræst.
Man kan sagtens sende et ønske om indmeldelse pr mail - og så vil præsten undersøge, om man fx er døbt i forvejen og dermed er berettiget til at indtræde i Folkekirken, og man vil kontakte ansøgeren ved en personlig/evt telefonisk henvendelse for at blive klar over, om det er en ærlig beslutning om igen at blive en del af Folkekirken.
Jeg håber, du kan bruge dette svar!
Alt godt og Guds velsignelse...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk