DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Min søsters dåbsattest

Hej
Jeg har en nevø, bosiddende i USA, som gerne vil være dansk statsborger. Han har muligheden,da hans mor er dansk (også bosiddende i USA). Det han har brug for er en kopi af sin mors dåbsattest, som dokumentation for sit ophav. Har jeg mulighed for at fremskaffe en kopi af hendes dåbsattest ?

Pft.
Susanne

Susanne Bindslev

Svar:

Kære Susanne,
Dejligt at du gør en masse for at hjælpe din nevø - og dejligt, at der findes dobbelt statsborgerskab.
Jeg kender jo ikke hele din baggrund for, at du skriver, men jeg tænker umiddelbart, at den nemmeste måde for din nevø at få en kopi af sin mors dåbsattest, må være at spørge moderen.
Det er sådan, at kun den pågældende person har ret til at anmode om kirkebogsudskrift eller attester til sig selv.
Men hvis din nevøs mor ikke lever mere, så har din nevø fuld ret til at se kirkebøgerne om sig selv og sin mor.
Så enten kan din nevø (eller altså hans mor) personligt henvende sig til det sogn i Danmark, som din nevøs mor har relation til.
Fx kan det være fraflytningssognet, eller moderens dåbssogn el. lignende .
Kirkekontoret vil være behjælpelig med, hvilke oplysninger de har brug for, for at udskrive en attest på hans mor. Og igen - hvis hun lever i bedste velgående, så er det hende, der skal rekvirere attesten, som i øvrigt kan verificeres og udskrives på dansk/engelsk.
Hvis ikke din nevø selv kan hente attesten - det er nok lidt svært, når han bor i USA! - kan kirkekontoret sende den til et konsulat eller en ambassade i nærheden af din nevøs bopæl, hvis adresse, han lige kan have parat. Her kan han så afhente attesten mod forevisning af legitimation.
Han kan også sende en fuldmagt til dig, så du kan hente attesten og sende den til ham.
Håber det hele lykkes - alt godt og God bless...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk