DAGENS ORD: ”men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.” Efeserne 4:15

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Pinsebevægelsen

Hej jeg er en pige, som skal skrive om Pinsebevægelsen.

1.Hvad tror de der sker når man dør?

2.Er der nogle helligdage de ikke holder?

3.Er der noget specielt ved Pinsebevægelsen, altså laver de noget bestemt som vi ikke normalt gør.

Svar:

Hej
Først: Undskyld at det har taget noget tid at svare, men jeg var bortrejst!
Og så til dine spørgsmål:
1. Hvad tror de der sker når man dør?
Ligesom folkekirken tror man på det evige liv efter døden. Hvordan det kommer til at se ud, findes der flere tolkninger i bibelen som teologerne ikke altid finder enighed omkring. Men at der findes et liv efter døden er man helt enig i.
2. Nej. Helligdagene i Danmark er jo grundfortællingen i den kristne tro og bliver med glæde holdt.
3. Pinsebevægelsen er en 'Frikirke'. Du har sikkert fundet deres hjemmeside (ellers er det her: https://mosaik.one/forside/) Når du skriver "...som VI ikke normalt gør" ved jeg ikke helt, hvem du mener med "vi". Men hvis du mener "vi i folkekirken" så vil een af de store forskelle være, hvordan man afholder gudstjenesten. Der findes ikke en 'liturgi' i frikirkerne, så der er en større frihed til at involvere deltagerne, om det er som musikere eller talere eller bare at fortælle om livets oplevelser. Frikirkerne er meget forskellige, måske er det også derfor de har valgt det nye navn 'mosaik' i pinsevækkelsen: nogle er meget karismatisk, nogle har meget musik andre har meget tale. Det kommer an på, hvem der er præst. Det andet, der er lidt anderledes, er at Hellig Ånden, en del af Treenigheden, bliver inddraget i ens liv på en konkret måde. Det er den del af Treenigheden, der inspirerer til bøn og overgivelse og at bruge sine evner og 'gaver' til Guds ære.
Jeg håber at det hjælper dig lidt på vejen, ellers vend gerne tilbage.
Mange hilsner
Ruth Cilwik



Svaret af:
 
Ruth Cilwik Andersen

Ruth Cilwik Andersen,

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk