|
DAGENS ORD: |
”Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd.”
Salme 16:11
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Fødsels- eller dåbsattest for biologisk far
Hej!
Jeg er i gang med at søge om dansk infødsret. Jeg er svensk statsborger, født i Danmark af svensk moder og dansk fader. Mine forældre var ikke gift, men faderskabet er anerkendt og registreret.
Statsforvaltningen kræver kopi af faders fødsels- eller dåbsattest. Jeg har ingen kontakt med min far.
Hvordan kan jeg få en dåbsattest for en anden person?
Tak!
Svar:
Hey Elisabeth,
Lidt indviklet situation, du er havnet i - selv om jeg bestemt håber, at du får dansk statsborgerskab.
Det indviklede ved situationen er, at man i Danmark ikke har ret til at få udskrevet på andre - hverken på forældre eller børn, hvis den pågældende er i live og er over 18 år.
I denne sag er du altså nødt til at få attester/dokumentation fra Skatteverket i Sverige, hvor det jo vil fremgå, at din danske far er både anerkendt og registreret, som du skriver. Derfor vil han i al sin danskhed også figurere på dine papirer fra Skatteverket.
Den anden mulighed er, at du tager kontakt til din far - og beder ham om at få en kopi af hans papirer, hvis det fortsat er nødvendigt. Trods alt er det jo netop hans egenskaber af at være dansker, der skal ligge til grund for din ansøgning om dansk statsborgerskab.
Venlig hilsen og Gud fred,
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|