DAGENS ORD: ”For Gud gør ikke forskel på nogen.” Romerne 2:11

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Fødselsattest

Nogle år efter min fødsel havde min mor ændret sit navn.
Jeg vil gerne vide, hvilket af min mors navne står der i min fødselsattest.
Det er vigtigt for mig,for jeg ønskede min mors nuværende navn i min fødselsattest, da jeg er mere knyttet til det.

Svar:

Hey Sara,
Tak for din mail - jeg kan godt forstå, at du vil have styr på din mors navn - det nemmeste ville selvfølgelig være at spørge hende, men jeg fornemmer, at det kan du ikke.
Hvis du har en dåbs- eller navneattest, så vil du dér kunne se din mors navn - i hvert fald det, hun hed, da du blev døbt fx
Men hvis du på dit lokale kirkekontor rekvirerer en ny fødsels/dåbsattest til dig selv, så vil din mors nuværende navn stå på attesten. Dog vil der i kirkebogen selvfølgelig stå det navn, din mor havde, da du blev født/navngivet/døbt!
Jeg kan ikke helt fornemme, om du overvejer at foretage navneændring til din mors nye, nuværende navn - du har i hvert fald ret til at gøre det, fordi man altid kan antage sine forældres navne - det skal anmeldes gennem borger.dk, og det koster for tiden 520 kr.
Held og lykke med det hele - og Guds fred...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk