DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Må man sammensætte efternavn uden bindestreg

Hej
Min familie og jeg har været ved nummerolog og skal derfor finde et nyt efternavn.
Vi vil gerne beholde noget der er lidt velkendt, men kan ikke bruge navne i den form de er nu. Jeg hedder Rodtborg Lauritsen og min mand jessen
Kan vi få et efternavn der hedder Jessendoph, jessenbeck eller Rotborjessen
Vi kan ikke bruge bindestreg i navnet
Er der regler for at sammensætte et efternavn ?

Mvh
Helle Lauritsen

Svar:

Hey Helle,
Tak for dit spørgsmål - og ja - der er klart nogle regler for det, som I overvejer!
Det er nogle smukke navne I har - og de tre efternavne, du nævner, kan I bruge i alle sammensætninger - også med bindestreg.
Men da skriver du også, at I ikke er interesserede i bindestreg - og du nævner et par andre sammensætninger.
Alt det, du foreslår, er det, der kaldes et "nyt efternavn" - og når det er så anderledes, da kan kirkekontoret ikke godkende navnet, men I kan evt snakke med det lokale kirkekontor, der måske kan hjælpe jer med at fremsende en begrundet ansøgning til Statsforvaltningen, der skal tage stilling til, om dette nye efternavn kan godkendes.
I kan også gøre det "hjemmefra" digitalt!!
1.Bliv enige om et af de sammensatte navne.
2. Lav en digital ansøgning om navneforandring på nettet (under borger.dk)og vedhæft en begrundet ansøgning.
3. HUSK at I begge underskriver med nemID, inden I klikker "send".
Herefter vil kirkekontoret modtage ansøgningen og videresende den til Statsforvaltningen, som vil træffe afgørelse.
Mit gæt er dog nok, at I IKKE får lov til at antage de navne, I har foreslået, men prøv endelig!
Til sidst vil jeg lige sige, som præst, at HVIS I stadig føler, at der er noget, der skal på plads i jeres liv, EFTER navneændringen, så kunne I måske prøve at tale med en præst!! For dér hvor Guds lys skinner i mørket og skinner i vores liv, dér er vores liv og værdi IKKE afhængig af stavemåder og navne - men af Guds velsignelse og fred og af den store vished, der er i at være Hans barn... og så ellers leve glad og tillidsfuld i lyset af Hans kærlighed!
Varme hilsener og Guds fred,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk