DAGENS ORD: ”Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.” Kolosenserne 3:2

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

dåbsattest

hvordan får jeg fat i min morfars dåbsattest, da han er død? da jeg gerne vil have min morfars mellemnavn Juel. og det kræver at de kan se slægtskabet fra både min morfar og, mor som også er død (1987),så hendes skal jeg også nok have? jeg blev af kirkegårdskontoret i Bramming bedt om at gå ind på sa.dk, men den side virker ikke, og nu har jeg prøvet stort set alt,Jeg ringede til kirkegårdskontoret i Odense, da min morfar er født der, og der oplyste de at de intet havde med det at gøre, og nu har jeg siddet 8 timer ved computeren, så jeg håber du kan hjælpe mig videre.Da jeg rigtigt gerne bare vil hedde Juel :-) og havde hørt at det bare var en formel sag at få ordnet, men det syntes jeg bestemt ikke det er. mvh. Lene Nielsen...

Svar:

Kære Lene,
Du har kastet dig ud i lidt af en kamp!
Reglerne er ret klare, nemlig at hvis du vil hedde morfars mellemnavn Juel, som du har al ret til at få - så er det DIG, der skal "bevise", at han er din morfar, og hvad han hedder. Jeg tror, det er det, de venligt har ment, på kirkekontoret i Odense ,når de sagde, at det bare er en form-sag at få det ordnet - fordi du har al ret til at antage navnet, men det er DIG, der skal bevise sammenhængen.
Så det, du har prøvet at undersøge - det er den rigtige vej at gå.
Men jeg tror, at jeg vil begynde anderledes. Ring til kirkekontoret, hvor du SELV er født og bed om en udskrift af kirkebogen. Dér vil du kunne have "bevis" for din mors navn. Næste skridt er så at finde ud af, hvor HUN er født - muligvis kan du også få en udskrift af kirkebogen fra din MORS fødesogn - og dér vil du så kunne se HENDES forældres navne - fx din morfars.
Du nævner, at din mor er død - men mon ikke der stadig findes hendes personlige papirer et eller andet sted - i arvesagerne? dåbsattest, vielsesattest eller lignende,,,Også dér vil du med ét have et link til din mor og hendes slægt...
Du KAN også prøve at gå ned på det nærmeste kirkekontor og sige, "Hjælp!" - en rar kordegn vil helt sikkert lytte - og hjælpe!!
Held og lykke og Guds fred...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk