DAGENS ORD: ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. v5 Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?” 1 Johannes 5:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Forkert fader navn på dåbsatesten

Hvordan ændre man sit fader navn til det rigtige. Da min mor skrev et forkert/ opdigtede fader navn på min dåbsatesten i 1986? Har aldrig set min far eller ved hvor han er men har fået hans rigtige navn af et famile medlem. Hilsen Natalie

Natalie

Svar:

Hey Natalie,
Hvor er det dog en mærkelig situation, du er kommet i! Og det rigtig mærkelige er, at nye oplysninger og viden om, hvem der er din far, det "clasher" lidt med, at din mor faktisk i 1986 har angivet en anden som far.
Og det er klart, at man i kirkebøgerne har valgt at stole på din mor - sådan var reglerne dengang.
Jeg tænker lidt, at det nemmeste ville være at spørge din mor om det her - men det har du sikkert også haft i tankerne, så derfor tænker jeg videre, at din mor måske er død.
Lidt info om at blie erklæret som far:
Når man idag skal skrive en far ind i kirkebogen, så er der to måder:
Nr 1: hvis moderen er gift, så regner man automatisk hendes mand for faderen - medmindre andet bevises. Allerede her kan du jo godt høre, at der er MULIGHED for, at det virkelig ER en anden, der er far, men hvis moderen ikke siger noget, så regnes hendes mand for far.
Nr.2: hvis moderen er ugift, når hun får et barn, så skal faderen anerkendes ENTEN ved at indsende en omsorgs/ansvarserklæring, hvor han og moderen ( og et par vidner) skriver under på, at han er far, ELLER ved at han gennem statsamtet "dømmes" til at være far.
Og når jeg gerne vil forklare dette grundigt for dig, så skyldes det, at i alle ovenstående tilfælde er det meget sjældent, at det er blodprøver eller DNAtest, der "beviser", at faderen er far - man stoler bare på, hvad der fortælles. Og ud fra disse erklæringer indskrives en mand som far.
Og dermed springer jeg tilbage til din sag og dit spørgsmål.
Da din mor fik dig, valgte hun at skrive en mand på som din far. Jeg er ret sikker på, at man dengang også havde nogen krav om erklæringer fra forældrene, inden man anførte en far, altså ham der nu står som DIN far og måske har været der for dig i din opvækst.
Så på en måde ER han jo din far - i praksis!
Det korte svar på dit spørgsmål er derfor: det vil være næsten umuligt at ændre dette faderforhold i kirkebogen.
Den eneste mulighed for at finde ud af hvem, der egentlig er din biologiske far, vil være, at du får fat i DNA fra ham, du nu har fået at vide, er din far, og han skal jo ganske frivilligt være helt med på idéen om, at det skal prøves, og det skal så sammenlignes med dit DNA. Og selv om det sker, er jeg ikke engang sikker på, at det kan laves om i kirkebøgerne. For så skal den far, som står i kirkebøgerne, være frivillig indforstået med at blive afskrevet som far - med mindre hans DNA faktisk passer med dit - og han alligevel er din far, som din mor og han fik indskrevet, da du blev født.
Så kære du - måske har din mor ret, måske har dit familiemedlem ret - og måske skal du bare slå dig til ro med det, der er og har været i så mange år siden 1986.
Husk i øvrigt at du er velkommen til at gå ind på et kirkekontor fx i nærheden af, hvor du bor og bede om en "kirkebogsudskrift" , så du kan se alt, hvad der står om dig selv og dine forældre ved din fødsel.
Må Gud velsigne dig , hvad end du gør.
Venligst,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk