|
DAGENS ORD: |
”Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus.”
Filipperne 4:19
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Alderskrav til gudmoder?
Hej Netkirke
Er der alderskrav til gudmoder/gudfar/faddere - myndig/ikke myndig?
Christian Nestler Jensen
Svar:
Kære Christian.
Nej, der er ikke et krav om, at man skal være myndig (18 år), for at man kan være gudmor/gudfar eller fadder. Men det almindelige er, at pågældende skal være konfirmeret. Så ved pågældende lidt mere efter "præstetimerne", - og er rent fysisk også stor, at hun/han kan bære dåbsbarnet. Børn, der ikke er konfirmeret, kan dog (ved mine dåb) godt få lov til at bære barnet, - men så er det en voksen, der svarer.
Afgørende er, at de, der indskrives som faddere, vil påtage sig opgaven: "Sker det, at forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage omsorg for, at barnet oplæres i den kristne tro!"
Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen
Sognepræst
Svaret af:
Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|