|
DAGENS ORD: |
”Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke.”
Esajas 40:29
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Havde Jesus en hustru?
Hej. Jeg har fornylig fundet ud af at man har fundet en gammel skrift, der fortæller at Jesus havde en kone, sandsynligvis Maria Magdalene.
Hvordan forholder kirkerne sig generelt til denne nye opdagelse?
Personlig så rykker det ikke noget på min tro. Om Jesus var gift eller ej, så var han stadig Guds søn som blev korsfæstet og opstod. Men han bliver jo i bibelen kaldt rabbi og så vidt jeg ved skulle en rabbi være gift og have børn før han kunne blive rabbi. Hvis det er sandt har bibelen faktisk altid sagt at Jesus var gift.
Daniel Manniche
Svar:
Kære Spørger.
Det er rigtigt, at der er fundet noget, der SER UD TIL at være et gammelt skrift, der fortæller, at Jesus (måske) har haft en kone.
På baggrund af de kommentarer, som jeg har læst fra forskellige teologer, må jeg dog sige, at der stort set ikke er nogen, der regner det for en sand oplysning.
Heller ikke selv om Jesus blev kaldt Rabbi.
Det fundne skrift fortæller måske blot om, at der på et tidspunkt har været drøftelser omkring ægteskab eller ikke ægteskab (cølibat)- og så har nogen forsøgt at få det til at se ud, som om Jesus var gift.
Når Jesus ikke bare var - men ER Guds Søn, - og Han fra starten af vidste (som du nævner), at Han skulle lide, dø og opstå - og at Han der efter skulle vende tilbage til Gud i Himlen (skete Kristi Himmelfartsdag), - så tror jeg ikke, at Han på nogen måde ville stifte familie. (Det ville heller ikke have været særlig pænt af Ham!)
Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen
sognepræst
Svaret af:
Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|