DAGENS ORD: ”Hesten gøres rede til krigens dag, men sejren er Herrens sag.” Ordsprogene 21:31

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Blive medlem af folkekirken

Hej, jeg er en medlem af det såkaldte grå guld.

Mine forældre var baptister, og jeg er døbt i midten af tredserne i baptistkirken.

Mit spørgsmål er: Jeg overvejer at "konvertere" til folkekirken - hvad skal jeg foretage mig i den anledning?

Svar:

Kære Spørger.
Jeg vil råde dig til at rette henvendelse til den lokale folkekirke-præst.
Jeg citerer her de oplysninger, der står på Kirkeministeriets hjemmeside:

En person, der er døbt i et kristent trossamfund, som ikke er evangelisk-luthersk, kan blive optaget som medlem af folkekirken. Man kan kun blive optaget, hvis man bor i Danmark, men man behøver ikke være dansk statsborger. For at blive optaget skal man henvende sig til en præst i folkekirken. Præsten skal vurdere, om man har så meget kendskab til folkekirkens lære, at anmodningen om at blive optaget kan tages som udtryk for et alvorligt ønske om at tilhøre folkekirken. En person, som er døbt i et trossamfund, der ikke er evangelisk-luthersk, men som alligevel som mindreårig er blevet opdraget i folkekirkens tro, anses som følge af denne opdragelse for at være blevet medlem af folkekirken og kan få medlemskab af folkekirken registreret i kirkebogen og CPR ved at henvende sig til en præst i folkekirken.

Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen,
sognepræst



Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk