DAGENS ORD: ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. v5 Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?” 1 Johannes 5:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Bevis for at afdød far ikke har flere børn.

Hej.
I forbindelse med en arvesag efter vores faster, som boede i udlandet, vil hendes advokat have bevis for at vores afdøde far ikke havde flere børn end os 3.
Hvordan skaffer vi lige sådan en attest?
Vi har kontaktet skifteretten, men de kunne overhovedet ikke hjælpe os.

Morten

Svar:

Hej Morten,
Godt nytår - måske har hele jeres arve-situation været lidt på stand-by i julen og nytåret.
Der er to vinkler, jeg vil give dig.
Det vanskelige er, at din faster boede i udlandet - havde hun boet i Danmark, så er det en gængs procedure, at dén skifteret, der behandler sagen, vil advertere i Statstidende efter evt arvinger - men dog mest i forhold til, om netop din faster skulle have ukendte børn.Det er nok på grund af din fasters udenlandske bopæl, at skifteretten i Danmark ikke er forpligtet. Samtidig kan jeg næsten regne ud, at din faster og din far var de eneste søskende, ikke?
Når din fasters advokat altså beder om dokumentation for jeres fars børn, så er det kirken, I skal have fat i.
Find din afdøde fars papirer, CPRnr, så kan kirken slå op og "verificere", som det hedder, og derigennem konstatere, om der er andre børn end jer. Få evt en kopi eller print af kirkebogen - jeg er ret sikker på, at det må være en sådan kirkebogsudskrift, der er det , advokaten søger.
Held og lykke med det hele og velsignet nytår...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk