DAGENS ORD: ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. v5 Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?” 1 Johannes 5:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Navneattest

Hej Netkirke

Jeg har et familiemedlem der er født i Danmark (1975), men er vokset op i Egypten, hvor hun har boet meget af sit liv. I dag bor og arbejder hun i Kuwait.
I forbindelse med hendes Egyptiske fars død har hun mistet sin navneattest.
Kan hun på nogen måde få en ny navneattest uden at komme til Danmark?

Venlig Hilsen
Debora Domela

Svar:

Kære Debora Domela,
Tak for spørgsmål - og det kan sagtens lade sig gøre for dit familiemedlem at få en ny navneattest.
Hun skal - skriftligt eller mundtligt - henvende sig til dét sogn i Danmark, der foretog fødselsregistreringen i 1975. Det vil sige dét sogn, hvor hendes mor havde bopæl, da hun blev født. Hvis hun ikke kan huske det, så kan sognet/kordegnen gennem hendes CPRnr hjælpe med at finde fødselsregistreringssognet.
Ved henvendelsen er det vigtigt at dit familiemedlem opgiver en adresse i Kuwait på et offentligt kontor, en kirke, et konsulat eller en ambassade fx. Dertil vil hendes navneattest blive sendt - det kan i øvrigt være en rigtig god idé, at hun beder om at få attesten på dansk/engelsk.
Efter 1 uges tid kan hun så personligt afhente sin attest på den opgivne adresse mod forevisning af legitimation.
Ønsk hende held og lykke, og Guds fred til jer begge.
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk