DAGENS ORD: ”Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham.” 1 Johannes 4:9

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

Hvem er du?

2022 dec 24

Immanuel!

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.« Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« – det betyder: Gud med os. Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus. Matthæusevangeliet 1,18-25

Hvad var det lige der skete* i de dage, da Jesus blev født? Umiddelbart var det synlige udtryk meget mere hverdagsagtigt, end Hollywood og krybbespillene indikerer. Væk er Maria der kommer ridende på et æsel. Misforstå mig ikke; Maria og Josef er der stadigvæk, men æslet, det er ikke nævnt med et ord, da de rejste til Betlehem. Væk er stalden i klippehulen og senere er Kasper, Melchior og Balthasar, de benævnte tre vise mænd, nogle helt andre og deres antal ukendt, udover at de i det mindste som minimum har været to.

Altså – gider du lige – hvad ligner det sådan at ændre på forestillingen om Jesu fødsel (der med 100% sikkerhed heller ikke har fundet sted den 24. december)?

Meningen er at få gjort op med staffagen, der stjæler opmærksomheden fra indholdet!

Indholdet i sig selv er skælsættende. Det glade budskab så gennemgribende. Derfor giver det mening at fokusere på det der er historien, fremfor alt det er tillagt fortællingen og som reelt set intet har med Jesu fødsel at gøre. **

For Jesu fødsel skete for at vi kan finde vej; for at mørket vi møder i vores hverdage og virkelighed ikke skal få bugt med os. Jesu fødsel varsler et håb for det barn der er blevet såret eller misbrugt af en voksen, det ellers burde kunne stole på. Og er et håb for det barn der lider i en uretfærdig verden. Jesu fødsel er lys og håb for det menneske der er ramt af sygdom og smerte. Jesu indtræden i verden er hjælp til at komme videre i forhold, hvor tilliden ellers er blevet brudt. Og er et svar til det menneske der ikke forstår sine egne handlinger; der ikke gør hvad han vil; men hvad han hader. Uslukkeligt er det lys der blev tændt ved Jesu komme, og uudtømmeligt er det håb der knytter sig til Guds søns fødsel ind i verden.

Jesu liv, død og opstandelse, er intet glansbillede, men Guds konkrete handling for at frelse verden. Her manifesterer Guds kærlighed sig. Her lyder ordene at Gud er med os! Immanuel – Gud med os.

Gud er nær, midt i alt, også når mørket tager livtag med os. Ikke at han synes om synd, smerte og lidelse. Nej, men den der sukker en bøn midt i sine kvaler, oplever at Gud er nær. Måske ikke på den måde han forestiller sig, nej, men Gud er dér! Jeg kan ikke forklare præcist hvordan, men Guds kærlighed er så stor, at han endda formår at vende alt til bedste, for dem der elsker ham.

Hans kærlighed, lys og nåde er så stærk en faktor, at vi slutteligt opdager, at han vender vores skæbne til bedste for os, når vi vover at tage imod Jesus. Guds forudbestemmelse er rettet mod vores frelse og søger ikke vores fortabelse. Gud vil, at vi bliver som ham. Kærlige, retfærdige, livgivende og skabende i den verden vi er sat i. Gud vil, at vi går ud og gør hans rige synligt, gennem det vi siger og gør; i dét der er vores virkelige verden; i vores hverdag; i det liv vi hver og én har fået betroet. Intet udgangspunkt er for sølle for Guds nåde og intet udgangspunkt er for stort til at Guds nåde kan undværes.

Derfor skal juleevangeliet fortælles uden glans og glimmer. Jesu virkelighed og vores egen virkelighed er levet og leves i kampen mellem lys og mørke, med løftet om, at når Jesus får herredømmet i vore liv, så vil lyset sejre. Afsættet er hverdagen og vores menneskeliv hvor grådighed og egoisme, kød og blod, had og kærlighed, sandhed og løgn, væver sig ind i hinanden.

Jesus blev født ind i verden for at frelse os. Intet mindre!

Gud med os – Immanuel!

Glædelig jul


Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. Du gør jubelen stærk, du gør glæden stor; de glæder sig for dit ansigt, som man glæder sig over høsten, som man jubler, når man deler byttet. For det tyngende åg, stangen over deres skulder, og slavefogedens kæp brækker du som på Midjans dag. Hver støvle, der tramper i larmen, og kappen, der er sølet i blod, skal brændes og fortæres af ild. For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid. Esajas' Bog 9,1-6a

* Se også Lukasevangeliet kapitel 2 vers 1-14

** Fx at da Maria og Josef ankom til byen, fandt de ingen steder at bo. Alle værelser var optaget, og de måtte til sidst tage til takke med en stald, hvor Jesus blev født.

Vrøvl!

Evangelierne fortæller intet om hvor tæt Maria og Josef ankomst til Betlehem og Jesu fødsel har været på hinanden. Og i evangelierne er der intet nævnt om en klippehule eller en afsidesliggende stald.

I en traditionel nærorientalsk landsby havde et typisk hus ofte kun et rum, og i de bedste tilfælde desforuden et gæsteværelse (det som i Lukasevangeliet omtales som herberg), enten i forlængelse af huset eller som et profetværelse på taget af bygningen.

For enden af det store fællesrum, hvor man lavede mad, spiste, levede og sov, havde man en stald, hvor husstandens få dyr stod om natten, bundet tæt ved de krybber, hvori foderet var placeret, hvorefter man hver morgen lukkede de samme dyr ud og bandt dem uden for huset. Sådanne primitive huse kender man helt fra kong Davids tid og op til midten af det tyvende århundrede.

Josef var af Davids hus og slægt. Han havde al grund til at blive modtaget som gæst i et af slægtens huse i Betlehem. At gæsterummet var optaget, er én sag, men at der var husrum til ham og Maria, der var tæt ved at gå i fødsel, er hævet over enhver tvivl, mellemøstlig jødisk kultur taget i betragtning.

Disse almindelige bondehuse havde typisk udhuggede krybber i gulvet. De var placeret for enden af fællesrummet og optil staldafdelingen. At Jesusbarnet blev placeret i en af disse krybber, er ganske sandsynligt. I mangel på en barneseng og i nærheden af dyrene, der giver varme fra sig i de kølige nætter.

For så vidt de vise mænd er "øst for Jordanfloden" = med Arabien. Mens øst for Rom er = Persien. Måske derfor blev fokus mere rette mod Persien end mod Arabien i de efterfølgende århundreder? Dernæst er det værd at bemærke at de vise mænd bragte, guld, røgelse og myrra som gaver til Jesu barnet. Alt sammen råvare man finder i Arabien. Myrra fx fik man fra træer, der kun vokser i det sydlige Arabien.

Antallet af vise mænd er ikke nævnt i evangelierne.

Jf. Justin Martyr (ca. år 160), en palæstinensisk kristen, der levede i byen Cæsarea, skrev i bogen "Dialog med jøden Tryfon", at de vise mænd kom fra Arabien. Samme påstand hævdes også af Tertullian og af Clement af Rom.

Når vi – for langt hovedparten af os – har en forestilling om en klippehulestald eller en anden form for stald; når vi tror at Jesu fødsel skete i umiddelbar nærhed af Josef og Marias ankomst til Betlehem; når vi tror at Maria kom ridende på et æsel; eller at de ikke kunne finde plads på en offentlig kro i byen, så skyldes det mest af alt, en populistisk roman, der blev skrevet omkring år 200, af en i dag ukendt kristen, med titlen Jacobs Forevangelium. Én i tiden populær bog, der blev skrevet på græsk og efterfølgende oversat til syv andre sprog.

Forfatteren kendte måske nok evangelieteksterne, men intet til området omkring Betlehem eller til husene i området, eller til de jødiske familietraditioner. I bedste Hollywood stil tegnede forfatteren med bred og fantasifuld pensel, en historie langt væk fra evangelieteksten, geografien og alt det faktuelle, der trodsalt fandtes i og omkring Betlehem og hændelserne ved Jesu fødsel.

Læs gerne mere om fakta i den forbindelse i Kenneth E. Bailey’s ’Jesus set med mellemøstlige øjne’, bind 1, side 20 til og med side 55.




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk