Netpræst
Henrik Frimand-Meier,
Netkirken
Hvor Gud vil, at vi skal være
»Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.« (Mat. 7, 24-27)Det er en utryg tid, vi lever i. Hvor man ser hen på jorden, er det, som om grunden gynger, og hvad der tidligere har været anset som en fast pille i tilværelsen vakler. Ganske vist har menneskelivet aldrig været trygt; ingen af os ved, hvad det næste øjeblik rummer, men ved siden af denne usikkerhed, som altid har været knyttet til tilværelsen, er der i tiden i samfundsforholdene og mellem nationer en gærende uro.
Oprustning og krigstrusler. Usikkerhed om verdensøkonomien på den lidt længere bane. Opfindsomhed i både det gode og det ondes tjeneste, skaber et Janushoved, når tanken falder på, hvordan videnskaben og ressourcerne bruges. Ja, meget truer med at vende op og ned på alt, hvad der ikke før, gav anledning til bekymring.
Som kristne kan vi sammen med alle andre spørge: Hvordan skal dette ende? Men mere end dét, skal vi huske på, at selvom vi er påvirket af samfundsforholdene, og det er vi, så bygger vi vort livshus, på Jesus Kristus. På ham som er en urokkelig klippegrund, også når jorden gynger under os og verdens bølger går så højt, at bjergene vakler. Jesus og hans ord er midt i al virvaret det fundament vi skal hvile på.
Det kan lyde nemmere sagt end gjort. For ’larmen’ og det ’vaklende’ er der stadigvæk, hørbart og synligt foran os. Ikke desto mindre er kaldet til os, at vi skal tro ’med håb imod håb’. Det er Jesus selv der lover hver enkelt af os, at når vi hører hans ord og handler på dem, vil han give os magt til at bygge vores livshus så fast og så sikkert, at det ikke bliver kuldkastet af hverken ’storm’ eller ’tsunami’.
Jesus budskab er ligefremt: Hør Gudsordet og handl på det. Der er derfor to dele vi skal være opmærksomme på. For det første; hører vi ordet og dernæst; handler vi på det??
Hvis du og jeg ikke hører efter og tager Jesus alvorligt, ligner vi mest af alt en tåbe. Men er du og jeg i en tilstand hvor vi ikke evner at erkende vores sande eksistentielle situation og derfor ikke kan arbejde med den for at opnå selvindsigt og forandring, så fortvivl ikke. Jesus efterspørger altid hvad det er vi vil inderst inde, også dér, hvor det ellers, udefra set, ser sølle ud. Til dig og mig lyder spørgsmålet: Vil du opnå selvindsigt og forandring? Svares der ja til dette, kaster Jesus i sit ord og ved Åndens hjælp, klarhedens lys over det, der ellers fører til manglende handlekraft og stagnation.
»Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie. « (Joh. 8, 31-32)
Den frihed, som Jesus taler om, består i at være, hvor Gud vil, at vi skal være. Når vi gerne vil være der, er vi virkelig frie, unge og gamle, syge og raske. Den frihed, troen på Jesus giver, er netop friheden ved at være på den rette plads, med hele vort liv.
I psykologien bruger Freud begrebet fortrængning. Ordet har to betydninger: Ubevidst at undertrykke ubehagelige tanker eller oplevelser. Dernæst: det at drive noget eller nogen væk fra et sted.
Søren Kierkegaard bruger en anden vending, som jeg synes er langt bedre end Freud. Freud taler som nævnt om fortrængning. Søren Kierkegaard derimod bruger det mere præcise udtryk fordunkling.
Kierkegaard mener, at vi skal være os selv gennemsigtige i den forstand, at vi kan se så klart ned i vores bevidsthed, som når man i en bæk ser både sten og småfisk. Jeg ser formuleringen for mig; at vi fordunkler. Som om vi hældte blæk ned i det klare vand. Eller mudrede vandet til.
Sådan har tilværelsen og de tildragelser vi har oplevet fordunklet noget i os. Du og jeg er måske som en vildfaren, der ikke ved, at vi er faret vild? Her er det så, at Guds ord – det levende ord – kalder os ind i nådens lys, for at sætte os fri.
I praksis kan "fordunkling" føre til at vi undgår at tage ansvar for vores eget liv; at vi undertrykker følelser eller søger tilflugt i distraktioner frem for at forholde os til vores egen indre uro.
Der hvor angst og frygt har drevet os væk fra den vi er inderst inde, der vil evangeliet forløse os og sætte os fri. Så vi rodfæstes og bliver i stand til at tage ansvar på den rette måde. Nådens ånd vil gøre sit værk i os; gennemgribende!
For at komme ud af "fordunklingen” skal jeg åndeligt set erkende min fortvivlelse og derefter ved Helligåndens vejledning i lyset af Guds ord, arbejde med den. Dette indebærer, at jeg må konfrontere mig selv med min angst og min ufuldkommenhed, og at jeg må, turde vove at ændre mig selv og mit liv. Lade mit liv forvandle, er et mere rigtigt udtrykt. For jeg er ikke alene i denne proces, men Ånden går i forbøn for mig, alt imens forvandlingen sker.
Ved at give mig selv over til Jesus. Bede og bekende; for igen og igen at lade livets tildragelser og mit inderste gøres gennemsigtigt; får Jesus mulighed for at berøre alle mit livs dele og udfordre mit hjertes tanker og meninger.
I den forbindelse er det givende at bruge tid og rum på bøn og stilhed: Så bøn, stilhed og forståelse af Jesu ord bliver til et hele, der skaber sammenhæng mellem de forskellige dele af det åndelige liv.
I Mattheusevangeliet siger Jesus: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.« (Mat 11, 28-30) Disse ord gælder fortsat, midt i den verden der er vores.
I Jesu opfordring lyder først og fremmest ordet »kom«. Dernæst, at vi skal tage hans »åg« på os, dvs. at du og jeg giver os ind under hans ledelse, så vi føres til at få hans sindelag og derved »lærer« at forholde os til livet gennem ham. Det vil »lette vores byrde«.
Når vi ser og føler utryghed i verden omkring os, da skal vi ikke være uvidende om hvor vi skal begynde eller ende. Vi skal fyldes af mod, ved at åbne os, så vi lærer, hvad der hører til for at ’bygge sit livshus på Jesus Kristus’. At vi giver slip på vores eget og lader Jesus være herre og mester i vore liv. Bygger på det nådens evangelium vi har modtaget og lever det ud i den hverdag der er vores. Løbende lader os inspirere og søge Guds vilje. At vi finder ind til dér, hvor Gud vil, at vi skal være; forbundne med Jesus i alle livets facetter. Så skal vi lykkes med at finde veje at gå, når alt håb ellers synes ude.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
