Netpræst
Elizabeth Knox-Seith, Sognepræst i Stege og Nyord
Netkirken
[ Mere ... ]
Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt?
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?” Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.« Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?” Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.«
Johannesevangeliet 3,1-15
Dette er en af de mærkeligste og vigtigste beretninger om Jesu liv og lære. Et medlem af jødernes råd, Nikodemus, opsøger Jesus om natten for at stille ham et vigtigt spørgsmål. Han har stor respekt for Jesus, og siger til ham, at det er tydeligt at han kommer fra Gud, med alle de tegn, han gør. Jesus svarer, uden at have fået yderligere spørgsmål, at man må blive født på ny for at se Guds rige.
Dette får Nikodemus til at undre sig og han spørger, hvordan man kan blive født på ny, når man først er blevet gammel. Her begynder Jesus at svare med en underfundig skelnen, som Nikodemus ikke umiddelbart forstår.
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«
Man forstår godt, at det er svært at forstå. For hvem forstår sig dybest set på Ånden? Jesus refererer til vinden, der blæser hvorhen den vil. Hermed mener han Helligånden, som han senere, i sin lange tale til disciplene Skærtorsdag nat, udgrunder som ”talsmanden”, der skal komme efter ham, og hjælpe med at gøre endnu større gerninger, end Jesus selv, i levende lige gjorde.
Men for at være lydhør overfor Helligånden, må man fødes på ny, som Jesus understreger her.
Vi har netop fejret pinse, og det store pinseunder, hvor netop Helligånden viser sig for den store forsamling i Jerusalem og hjælper med at oversætte ordene, som lyder, så alle folk fra alle kulturer kan forstå og høre, hvad der tales om. Midt i dette pinseunder sker der uden tvivl en omvendelse af mange, netop fordi underet er så usandsynligt og mærkeligt, at ingen af sig selv ville have kunne forestille sig det.
”At blive født på ny” er en omvendelse. Det betyder en forvandling af det enkelte menneske, så verden bliver ny. Hver enkelt kommer til at se verden med et andet blik, et kærlighedens og Åndens blik, et blik, der ikke udelukkende er jordisk, men som rummer en himmelsk kvalitet, en sansning af det, som er dybere og større.
Det betyder, som Jesus siger til den lærde Nikodemus, at man begynder at følge ham, i et endnu nærmere slægtskab. Dette sker igennem et venskab, som han senere i Johannesevangeliet åbenbarer for sine disciple - men som i den nat, da Nikodemus mødte ham, endnu ikke var blevet åbenbaret. Derfor er der ingen tvivl om, at Nikodemus gik undrende hjem – og dog alligevel nok, i sin sjæl, dybt forvandlet af mødet med Jesus.
Lad os slutte denne refleksion med at læse om pinsens under, som det er beskrevet i begyndelsen af Apostlenes Gerninger:
”Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige. I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«
Apostlenes Gerninger 2,1-11
Bøn:
Kære Gud,
I denne særlige pinsetid, hvor Helligånden kom over hele forsamlingen i Jerusalem, og samlede alle på tværs af sprog og barrierer, kom du nu også til os med din Ånd og fyld os med tro, tillid og glæde.
Giv os inspiration til at vandre ud i verden og møde dem, der har brug for os. Giv os din kraft, så vi får mod til at gøre det, vi ellers ville frygte og vige bort fra.
Må vore hjerter ikke forfærdes og ikke være modløse! Giv os din styrke og uforbeholdne rygvind, så vi kan drage ud og vidne om kærligheden, som blev sendt til Jorden.
Vor lille klode, den blå planet, er i fare, og vi må gøre, hvad vi kan, for at vandre med lempelige og nænsomme skridt, hen over jordoverfladen, så vi sætter gode spor, og ikke spor, som skræmmer.
Vær hos alle, som sørger, og som kæmper op ad bakke, med alt, hvad livet byder. Indgyd os din Ånd, så vi frimodigt tør tale kærlighedens og fællesskabets sag, også selvom vi føler os ensomme.
Lad din kirke altid kunne være vort hjem. Giv styrke og mod til alle, som bestemmer i dette land, og lad både dem og os få inspiration til at gøre det rigtige, i en given situation.
Omslut os, og lad os være fælles om at få livsmod og glæde, så vi hver især kan være nye bærebjælker i et hus, der har stået i århundreder.
Lad os ikke være bange, men indgyd os din hellige kraft, så vi villigt tør gå den vej, du gerne vil vise os. Lad os se de åbne døre og ikke forledes til at tro, at vi skal gå igennem de lukkede.
Lad os være stille et øjeblik og grunde over livets veje.
Omslut os i vor bøn og lad os blive båret ind i pinsens fornyende virkelighed.
Lad al fred falde over os, og værne os, nat og dag.
Amen.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
