Netpræst
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
November 2025 – på vej mod december og jul…
Kære læser,Er det ikke utroligt, at lige nu – her i november, da er der ca. 1 måned til juleaften…
Mine børnebørn gør nøjagtig det samme, som deres forældre gjorde, da de var børn – de sætter sig et stille sted, fx i hjørnet af en sofa, med et legetøjskatalog i hånden… Og så bliver der læst og kigget, og nogle steder – faktisk mange steder - bliver der sat et kryds… Det betyder: ”Det her ønsker jeg mig!”
Glæden ved at vide, at julen nærmer sig, er i sig selv en stor gave…
Vi venter og vi håber – og selv om gaver betyder meget, så håber – i hvert fald vi voksne - måske allermest på en jul fuld af fred og hygge og glæde og velsignelse…
Og jeg håber, at noget af det, jeg vil fortælle jer om Savanna, min hvide golden retriever – måske kan åbne vores øjne for julen på en lidt anden måde!
1.
Min gamle smukke Græse kirke skulle for nogle år siden fornys lidt med, at fx bænkerækkerne blev malet , og der kom to nye bibelvers malet i guld på alterbordet… Et af versene er den smukkeste hilsen fra engang, hvor Paulus ville opmuntre de nye kristne i Filippi, der var kommet tro. Og i det brev, han skrev, Filipperbrevet, da lyser Pauluses ord af glæde og fred og velsignelse… Og derfor står der på det nymalede alter:
Glæd jer altid i Herren, jeg siger atter: glæd jer…
2.
Bøn i november/december…
Om taknemmelighed…
Glæden over julen fylder allerede meget i butikker og på gaden og… alle steder!! Og hvis nogen af os, der venter på julen, blive lidt bange for at være triste i julen, eller måske ved vi, at det kan blive svært at have familien samlet af en eller anden grund – så løft et øjeblik jeres tanker fra det, der er trist – og giv det til Gud. F.eks. kan du her i november og ind i julemåneden vælge, at du bruger 5 minutter hver dag, hvor du sætter dig samme sted i huset eller går ud i haven på samme tidspunkt, samme sted hver dag…
I vores gospelkor har vi nogle gange aftalt, at vi vil bede præcis kl. 22.22 - vi kan måske aftale, at det gør vi - her i den næste måned indtil jul!
Vil du være med? 22.22?
Fortæl Gud om det, der er tungt i dit liv… Og bed om at Gud må fylde dig med troens og julens glæde, så hans lys får lov at skinne også i dit mørke.
Det at glæde sig – på trods – det vidste min hund Savanna en masse om. Hvis den og jeg havde en aftale, og jeg kom hjem præcis på det tidspunkt, vi havde aftalt det – blev min hund Savanna VILDT glad.
Hvis jeg kom hjem 3 timer senere, og den oven i købet ikke havde fået aftensmad kl. 18, som den plejer – ja, så kan I først lige prøve at forestille jer, hvordan VI ville have det, hvis det skete for os – ”Du kommer for sent! Maden er brændt på! Aftenen er ødelagt!” – men min hund Savanna blev næsten endnu mere glad, hvis jeg kom for sent hjem. ”Yeah – der er du endelig! Nu kan jeg få mad, hurra!!”
3. Om ufattelig glæde, kære læser…
Og jeg synes, at hvis I sidder i november måned eller hen imod juleaften eller i juledagene og der dukker lidt svære ting op, så nævn det for Gud, måske kl. 22.22, med ord eller med tanker til Ham… Giv det i Hans hænder… Og tænk på verset på alteret i Græse kirke: Glæd jer altid i Herren – jeg siger igen: GLÆD JER!!” –
Måske tænker du, ”Ja, Paulus har nok været i særlig godt humør, da han skrev det opmuntrende vers… Det var jo en tid, hvor de nye kirker voksede, og mennesker kom til tro”
Men nej, det var lige modsat… Paulus sad i fængsel med lænker om hænder og fødder – han anede ikke, om han skulle leve eller dø - og det var dér, hvor mørket var tættest, han skrev et brev til menigheden i Filippi om det allervigtigste… Det, de aldrig måtte glemme” Glæd jer altid i Herren, jeg siger atter: glæd jer!”
4.Juletøj, kære læser…
Juleaften og i juledagene vil de fleste gerne have lidt pænt tøj på.
Der er på en måde lang tid til jul, men det KAN jo være, at nogle af jer, der læser prædikenen, måske allerede har tænkt på, hvad I skal have på juleaften??
Jeg havde f.eks. købt en ny julekjole et år – der er bare ikke så mange, der ser det, fordi jeg næsten altid går i præstekjole - sort/hvidt. Men vi havde Græse Bakkeby skole til en dejlig juleafslutning og et sjovt spørgsmål! – Et af børnene havde spurgt sin lærer, Hvordan får præsten den dér tallerken om halsen af, når hun skal sove?
…Så det viste jeg dem -. men sådan er det jo med noget tøj, præstekjoler f.eks. – at de er lidt mærkelige…
Men min hund Savanna, den syntes, jeg var flot i præstekjole, og i julekjole, og hvis jeg kom ind til den i gammelt, svedigt løbetøj, så syntes den, jeg var ekstra godt, for så vidste den, at det betød det, at vi skulle løbe sammen!
Og min hund Savanna lærte mig, at det ikke betyder så meget med alt det ydre, der er det vigtige, men tillid til den far i himlen, der elsker dig som den, du er…
Kan I huske alt det med hyrderne derude på marken? Det bliver læst i alle kirker til jul: da hyrderne havde hørt englene synge om Jesus, tænkte de, Hvor vildt – vi er da nødt til at finde det barn, vi har hørt om – det barn, der har Guds glæde og fred med til verden.
Hvad tror I, hyrderne gjorde? Gik de hjem og skiftede tøj først? Ville de godt lige vaske sig, inden de gik til verdens første juleaften på besøg hos den lille kongesøn?
Næ, det gjorde de ikke - og da de stod i stalden i Betlehem, der forstod de, at det vigtigste, det var Jesus og ikke dem selv, hyrderne. De knælede dér i stalden, de takkede Gud – og de blev velsignet af Guds kærlighed, og der blev tændt et lys i deres hjerter.
Hvis du i november hen mod jul tænker på alt det svære, så husk lige de 5 minutter, kl. 22.22, hvor du ærligt står foran Gud med åbne hjerter og åbent sind – læg byrden over til ham - og lyt til bønnen der også holder idag: Glæd jer altid i Herren, jeg siger atter: glæd jer!!,
5. En afrikansk glædeshilsen…
Og så til sidst…
Jesus fortæller et sted om en søn, der snyder sin far gevaldigt. Han snupper halvdelen af sin fars penge, smutter ud i verden og bruger det hele – da han ikke har mere tilbage, tænker han, Jeg går hjem til far igen…
Og Jesus fortæller, at den far, hvis søn vender hjem - handler i historien, som Gud gør det i virkeligheden – nemlig ved at modtage os med tilgivelse og kærlighed og åbne arme, og Jesus fortæller, at faderen omfavner og kysser sin søn.
I Afrika skulle man oversætte den beretning til et stammesprog, og præsten i den stamme sagde, ”Problemet er bare, at der er altså ingen, der kysser hinanden i vores landsby…”
”Hvad gør I så, når I er rigtig glade?” spurgte oversætteren.
Præsten smilede og sagde, ”Vi puster hinanden i ørerne…” Det kom til at stå i deres Bibel – At faderen løb sønnen i møde, omfavnede ham med tilgivelse og kærlighed og pustede ham i øret!!
Jeg synes, I skal prøve det med familie og venner - og så samtidig sige eller tænke i jeres hjerter: ”Glæd jer altid i Herren, jeg siger atter: Glæd jer!
Glædelig november/december … 22.22!!
Signe Voldby, præst
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
