Europamester i formidling

Fotos: Lars Salomonsen / KLF, Kirke & Medier.

– Jeg har fået det europæiske og også det tyske ind med modermælken, og min far har altid været voldsomt interesseret i tysk politik. Så det var det, vi diskuterede, fortæller Lykke Friis om sin opvækst med en tysk mor og en sønderjysk far.

– Sitzfleisch, som tyskerne kalder det. Man skal sætte sig ned, læse og forstå, siger Lykke Friis om at være ekspert.

– Og så overvejer jeg altid, hvordan jeg egentlig kan formidle det bedst? Jeg skal finde en balance mellem fakta og så et billede, noget smil på læben, som gør, at folk også vil huske det efterfølgende.

– Det betyder da meget. Man er altid beæret over, når folk har lagt mærke til og også kvitterer for det hårde arbejde, som det jo også er. Jeg tænker lidt det samme, når folk stopper en i bussen, i metroen eller på gaden og siger at: Det, du sagde der, det forstod vi rent faktisk! Bliv ved med det! Så ranker man ryggen og er klar til at give den en skalle til.

– Jeg synes, det motiverer. Så kan jeg jo godt sidde og tænke, at der blev smurt for tykt på i jeres fine begrundelse, men man labber det jo i sig, når det kommer til stykket.

I en tid, hvor den offentlige debat ofte præges af hurtige holdninger og overfladiske analyser, formår Lykke Friis at bidrage med et friskt – og nødvendigt – pust af faglighed, perspektiv og begejstring. Gennem mange år har hun formået at gøre europæisk politik, og i særdeleshed Tysklands indre liv, til noget, vi andre ikke bare forstår, men faktisk interesserer os for. Hun har med stor autoritet og lige så stor entusiasme været en troværdig og tilgængelig guide til et Europa i konstant forandring.

Lykke Friis mestrer balancen mellem dybde og lethed, mellem tørre fakta og tør humor. Derfor er det en fornøjelse, hver gang hun toner frem i medierne og sætter ord på noget, vi andre stadig forsøger at forstå. Hun har en særlig evne til at gøre Europa i almindelighed – og Tyskland i særdeleshed – lidt mindre fjernt og lidt mere nærværende.