|
|||||
| DAGENS ORD: | ”Du lader min lampe lyse, Herre, min Gud spreder lys i mit mørke.” Salme 18:29 | ||||
|
|
[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
Kristus i Verdensreligionerne
Den 30. januar kommer Svend Løbner til Strandvejskirken i Humlebæk og holder foredrag om sine studier i jødiske, hinduistiske, muslimske og kristne grundskrifter. - I en tid, der fokuserer på religiøse forskelle og modsætninger, er det befriende at læse en tekst om religion, som ikke peger fingre, ikke kritiserer og polemiserer, men søger muligheder, finder fællesskaber og åbner rum for møder. Det gør Svends. Det siger lektor ved journalisternes efteruddannelse UPDATE, Mikkel Hvid, om Svend Løbners bog ”Kristus i Verdensreligionerne”. Onsdag den 30. januar kl. 19. holder han foredrag om bogen, der blev til efter 5 års research i hinduistiske, jødiske, islamiske og kristne grundskrifter. Foredraget finder sted i Strandvejskirken i Humlebæk. Arrangementet er åbent for alle interesserede. Svend Løbner mener, at kristendommens grundfortælling om Jesu fødsel, død og opstandelse kan bygge bro mellem mennesker fra forskellige trosretninger. Det er ikke kun i jødernes helligskrifter, vi finder profetier om en kommende Messias. I hinduernes Bhagavad Gita inkarnerer Gud sig blandt mennesker. I Rig Veda bringer Gud sig selv som offer for mennesker. Og I Koranen velsigner Jesus sin fødsel, død og opstandelse. Interviews med rabbiner, imam og hindupræst viser desuden, at Jesus nyder stor respekt i hhv. jødedom, hinduisme og islam. - Jesus Kristus er en vej, der bliver til en bro, hvis vi tør engagere os i den religiøse samtale. Når mennesker udefra skal forstå den danske kultur, kommer de ikke udenom Kristus. Og når det kristne budskab skal fortælles respektfuldt, må man kende og inddrage modtagerens trosunivers, siger Svend Løbner. Svend Løbner er præst, journalist og direktør for Kirkeligt Medieakademi. Han er selv vokset op mellem flere kulturer og religioner i Tanzania. |
||||
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|||||