|
|||||
| DAGENS ORD: | ”Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.” Kolossenserne 3:13 | ||||
|
|
[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
Julekoncert med Benjamin Koppel og Thommy AnderssonI Frikirken Salem diskes der op med en meget spændende julekoncert med Benjamin Koppel på saxofon og Thommy Andersson på kontrabas.Benjamin Koppel er saxofonist, komponist og direktør for musikvirksomheden Cowbell Music. HanKoppel er en af de mest prisvindende musikere fra sin generation, og er verdenskendt for sin alsidige og virtuose spillestil. Har udgivet flere end 35 cd’er som solist, komponeret over 200 stykker musik og medvirket på mere end 100 cd-produktioner. Optræder både med internationale jazzstjerner, danske popnavne og symfoniorkestre i Europa, USA og Kina. Har desuden været gæsteforelæser ved flere universiteter i USA og Kina. I 2011 udgav han bogen "Ud Af Musikken" på Gyldendals Forlag sammen med Casper Rongsted, og bogen blev udnævnt til en af årets ti bedste klassiske udgivelser af Berlingske Tidende. Thommy Andersson er involveret i nyskabende musikprojekter, der krydser grænser og genrer. Han er en af de mest brugte bassister i Skandinavien inden for rytmisk musik med sit organiske basspil, og har spillet de fleste genrer - fra heavy metal til bebop til pop til jazz til folkemusik. Han er medlem af de danske ensembler New Jungle Orchestra, Josefine Cronholm, Dalia Faitelson, The Dynamite Vikings, m.fl. og har arbejdet tæt sammen med danske Alberte Winding, Lis Sørensen, Caroline Henderson, Kashmir og Teitur - for blot at nævne nogle få. Han har spillet med et utal af internationale musikere, som Paul Bley, Yusef Lateef, Ray Anderson, Daniel Humair, Han Bennink, Adam Nussbaum, Randy Brecker, m.fl. Man kan roligt have store forventninger til denne julekoncert i Frikirken Salem - bemærk det er kl. 20.00. |
||||
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|||||