DAGENS ORD: ”For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.” 2 Mosebog 20:11

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Valg af kirke ?

Min kæreste og jeg vil gerne snart vies.
Men kan vi vælge en anden kirke end dén, vi tilhører ?
Og hvem skal man kontakte, præsten i kirken, vi tilhører, eller præsten i kirken, hvor vi gerne vil vies ?
Hvordan er proceduren i øvrigt, og hvor hurtigt kan det gå ?

På forhånd tak
Line

Line

Svar:

Kære Line,
Til lykke med at I skal giftes.
Som svar på dit spørgsmål kan jeg sige, at generelt er Folkekirken administreret sådan, at præst/personale vd den enkelte kirke er normeret efter sognestørrelse. Alt, hvad en kirke siger ja til "udensogns" fra , er egt ekstra arbejde uden løn. Til gengæld kan nøjagtig samme "bevægelse" foregå FRA sognet TIL et andet - så på den måde er der oftest en stor fleksibilitet mellem sognene - sådan lidt "give and take"!!
Hermed kender du altså lidt til overvejelserne og har måske i baghovedet, hvorfor nogle sogne siger nej til udensogns forespørgsler - enten principielt (med fuld ret) eller på grund af for stort arbejdspres (grænsen sættes så lidt mere markant ved sogne-grænsen).
Men så vil jeg sige, at I bestemt skal forsøge alligevel at spørge den præst eller kirke, hvortil I har en særlig tilknytning.
Og som svar på et af dine spøtrgsmål, kan jeg sige, at det er præsten, I skal spørge - det er ham, der svarer på den lokale kirkes vegne. I vil sikkert om HVORFOR I ønsker netop dén kirke - så tænk godt over svaret - evt tilknytning, familie, der bor i sognet, og hvis I altid går i kirke dér, er det jo oplagt, at I også er velkomne tiol bryllup.
Proceduren omkring bryllup er:
1. Find en mand (he...)
2. Find en dato og ring til præsten
3. Skaf en prøvelsesattest fra det lokale Rådhus - dette er et must for ALLE, der skal giftes - hvad enten det er i kirke eller på Rådhus. De sender jer nogle bryllupspapirer, I skal udfylde og returnere vedlagt personlige papirer, så udfærdiger rådhuset en prøvelsesattest, som vielsesmyndigheden skal have - altså præsten eller kirkekontoret - få endelig Rådhuset til at sende prøvelses-attesten direkte til kirken!
4. Få en samtale med præsten for at aftale salmer og andet praktisk omkring vielsen - og for at I kan lære hinanden lidt at kende - I skal jo dele et stort øjeblik med hinanden for Gud og mennesker.
5. Husk at sige ja 2 gange ved alteret!!
Så, Line, held og lykke med det hele - og rigtig godt og velsignet bryllup, når den tid kommer.
Venligst,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk