DAGENS ORD: ”Hesten gøres rede til krigens dag, men sejren er Herrens sag.” Ordsprogene 21:31

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]


Elin Quist

2004 okt 1

 

 Elin Quist

 

Det er nogen gange sådan, at man kan sige nogle ting igennem billeder, som kan være svære at udtrykke med ord.
Man kan give en oplevelse i farver og samtidig fortælle noget; måske en historie eller flere på en gang.
Jeg elsker selv at se og studere andres billeder og værker, - farvernes og formernes spil mod hinanden og malemåde og strukturerne. Jeg har dyb respekt for mennesket bag, fordi jeg kender skrøbeligheden og kampene med maleriet og andre materialer. Angsten for at udstille billederne, men også den store glæde og spændingen ved at se menneskers reaktioner. Og så samtalerne der kan opstå ud fra billederne. Det er den store belønning for det store arbejde.

   
Min billedverden er min livshistorie, som jeg nu gennem 30 år har forsøgt at udtrykke i keramiske skulpturelle stentøjsrelieffer og glasurmalerier samt meget store og mindre og runde oliemalerier.
Jeg har forsøgt at skildre min søgning efter mening med livet. Mit liv var fyldt med angst, mindreværd og depressioner og sorg over en så hård verden, med alt for lidt ægte kærlighed og omsorg mennesker imellem.
Også angsten for døden var for mig ubærlig.

Da jeg var 32 år, ( for 20 år siden) gav jeg op og forsøgte selvmord.
Da skete der, pludselig noget meget usædvanligt! Jeg havde jo i disse svære sidste måneder forsøgt at tale til Gud,…. Hvis han skulle være der…!? Han var der!!! Han svarede mig i billeder, som jeg kunne forstå. Jeg fik simpelthen et syn, i billeder på himlen, bag skyerne. Jeg så en strålende, smuk og mægtig konge, som stod bagved solen. Da jeg var kommet mig over betagelsen og forskrækkelsen, konkluderede jeg, at det kunne være Jesus Kristus, og, - at Han kommer tilbage til jorden. Og, - det er nøjagtigt hvad jeg senere læste i biblen ( Johannes åbenbaringen 1:7) " Se i skyerne kommer Jesus Kristus og alles øjne skal se Ham". Gud Faderen har givet sin enbårne Søn al magten i himlen og på jorden. Da vil Guds fuldkomne kærlighed kun råde. Intet ondt, sygdomme og død vil være mere.

Jesus overvandt og besejrede døden, som er djævlen og satan, - på korset, fordi,- Jesus er LIVET selv. Når Jesus kommer tilbage til jorden, er det for at hente dem der tror på ham som Guds Søn, Frelseren, og som længes efter ham.
Så skal vi gå med Jesus, vores Herre, som vores bedste ven, gennem universet, hjem til Den Himmelske Stad og møde Gud vores Far, himlen og jordens skaber. Der skal vi leve evigt i et for os nu ubeskriveligt kærligt , fredfyldt og spændende liv.

Elin maler detaljer på et af sine billeder. Elin forfiner ustandseligt sine billeder og det er en oplevelse at gå tæt på billederne og suge til sig af detaljerigdommen.
Den opstandne kristus er et motiv der går igen i mange af Elins billeder

 

Elins billeder indholder en rigdom af detaljer og til hvert billede er der knyttet en fortælling fra Bibeen


Jeg prøver også i mine billeder at male mit daglige liv med Jesus og Gud min far og Helligånden.


Guds fredfyldte kærlige nærvær uanset hvor jeg er, har bygget mig op igen, samt når jeg læser Guds ord i biblen.


Min plan og vision med mine billeder er, at de samlet skal fortælle det kristne evangelium, og specielt Jesus´ genkomst.
Et springvand i midten med billederne kronologisk udenom. Springvandet skal udformes med et lille kirketårn i midten, som med 4 skulpturelle stentøjs relieffer rundt om tårnet sider fortæller om døden. Men som Jesus besejrede på korset, da han døde i vores sted. Han gav os det evige liv igen, fordi han er LIVET ! og kærligheden!
Jeg håber, der er nogen der en dag vil hjælpe mig med at udføre min ide og vision. Billederne er der jo og koster ikke noget. En lille cafe må der også gerne være, så man kan sidde og tale om livets store spørgsmål.

Kærlig hilsen Elin Quist



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk