DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

Dato: 22 apr. 2015 kl. 14:00
Sted: SeniorTræf, Vindingevej 32, 4000 Roskilde

Barndomsoplevelser i Polen under 2. verdenskrig v/ Gitta Blinkenberg

Barndomsoplevelser i Polen under 2. verdenskrig v/ Gitta Blinkenberg

Beretningen er om oplevelserne bl.a. under HOLOCAUST

Gitta Blinkenberg (f.1935) er polskfødt. Hendes mor var polsk og hendes far var dansk.
Familien boede under hele krigen, 1939 – 1945, i Polen. Beretningen er om oplevelserne bl.a.under HOLOCAUST, samt tiden under den russiske invasion.
Hun var ét år mere i Polen, hvorefter hun kom til Danmark sammen med sin mor og søster i januar 1946, som en slags krigsramt flygtning.
Hendes far havde som ganske ung forretningsmand opretter sit eget firma i 1928 i Poznan. Det gik godt i ca. 10 år, men blev beslaglagt under den tyske besættelse.

Situationen blev derefter meget vanskelig for hendes forældre, idet de blev beskyldt for at have været for polskvenlige bl.a. fordi hendes danske far var gift polsk.
Det var hovedsalig derfor, de kom i koncentrationslejr.

Ved den russiske invasion i Polen var det omvendt. Russerne mente, familien havde været for tyskvenlige, fordi de var forblevet i Polen under den tyske besættelse.
Derfor kom hendes far i russisk fangenskab og var lige ved at blive sendt til Sibirien.

Af uddannelse er Gitta Blinkenberg korrespondent og var i nogle år også ansat i udenrigsministeriet.
Blev senere gift med en diplomat.
Familien har været på poster i mange lande, såsom England, Indien, Tyskland, Venezuela, Nigeria og Syrien.

I alle de lande, hun har været bosat i, har hun dyrket kunsten, hvor hun har ladet sig inspirere af de fremmedartede forhold.
Gennem årene har hun uddannet sig til keramiker oh billedkunstner (maler)

Gitta Blinkenberg har haft mange udstillinger rundt om i verden samt i Danmark.

------------------------

Sted: ..... Kirkens Café
Servering:. Kaffe/the og kage
Pris: ..... 30 kr.

Yderligere info.:
kontakt@seniortraefroskilde.dk
Tlf. 4636 7200 / mob. 2596 7230

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk