DAGENS ORD: ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. v5 Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?” 1 Johannes 5:4

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

8 december

2019 dec 8

Min bedste Jul

Når december nærmer sig, kommer den gamle Jul igen, vandrende ind i hjemmene. Ny hvert år, dog stadig den samme. Den har gået mange mil gennem tiderne. På trods af traditioner, trækker den en rød tråd gennem årene der går. En trofast ven, der altid tænder lyset i mørket og håbet i sjælen. Julen sætter sig i den varme stue, og byder glædeligt en hver gæst velkommen. Den spiller op til dans, sang og klokkeklang. Julen har iført sig et slør af magi. Barnet tror på dens trylleri, men vi har nu lært den at kende, og taget den i hånden som en kær gammel ven. Den bringer altid gaver og varme hjerter. Den samler hvert år lysende træer i stuerne, som blinker om kap med stjernerne. Ja, Julen har bragt velsignet bud.

Den jul jeg vil fortælle om, når jeg engang får englehår og dårlig hukommelse, handler om julen i huset ved søen: ”Den gode gamle ven stod igen for døren og blev glædeligt budt velkommen. Lysene blev tændt i takt med stjernerne. Snemand frost var allerede gået en tur over landet. Nu var der ikke mere advent. Den varme stue, med ild i pejsen, bød enhver velkommen. Hygge må være et kerne ord for den danske jul. Du må ikke lade julen gå forbi dig uden at hygge, det er vist en uskreven regel. Men denne jul var særligt kendetegnet ved dens rolige rytme. Vi dansede om juletræet under åben himmel. Sang julesamler til stemmerne var hæse og hørte morfar fortælle historier. Snakkede og grinede, så kæber og maver var ømme. I det lille hus ved søen, herskede fred og idyl. Der var ingen anden larm end den vi selv stod for. Sneen og isen knasede under vinterstøvlerne, mens vi gik tur på søen. Hviin og skrig rungede når en eller anden på bare tær, bevægede sig fra saunaen og ned i det lille bade hul, der var hakket i isen. Julen var den bedste gave man kunne få.

Glædelig jul. Anna Fhær





Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk