DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

5 december

2019 dec 5

Jul i Den katolske Kirke

Den katolske forståelse af Guds åbenbaring ved Jesus Kristus er, at Guds Rige omfatter hele mennesket, legeme, sjæl og ånd. Tilbedelsen af Gud engagerer hele mennesket, inklusive sanserne. Dette mærkes når man træder ind i en katolsk kirke. Der er billeder, figurer af helgener, brændende lys foran en Maria eller en anden helgenfigur, evighed lys for at markere Jesu Kristi reele nærvær i sakramentet opbevaret i tabernaklet (et særligt pyntet skab til opbevaring af det forvandlede brød). Den katolske gudstjeneste appellerer til alle sanserne, især synet, lugtesansen og hørelsen. Der er liturgiske farver, der svarer til de forskellige fester og tider i kirkeåret, røgelse, paramenter, lys, ritualer.

Jul i Den katolske Kirke begynder først ved 1.vesper (Kirkens officiale bøn) juleaften. De fire uger forud, adventstid, er en forberedelse til at fejre Guds fødsel som menneske, hans første komme. Denne tids farve er violet, en kejserlig farve som udtrykker den kendsgerning, at Jesus Kristus er universets konge, hvis rige ophører aldrig, og at vi tilhører hans kongelige præstedømme. Men den violete farve fortæller også, at vi er kaldet til en vedvarende omvendelse, at være årvågne, bodfærdige og rede til at tage imod vor konge og frelser og dommer, når han kommer igen. Adventskransen med dens fire lys pynter kirken. Kransens cirkulære form og grønne farve fortæller om den mægtige sandhed, at menneskets rigtige plads er ved Guds højre hånd i den himmelske evige glæde. Lysene forkynder den sandhed, at vi mennesker, netop fordi vi er indlemmet i Jesu Kristi hellige legeme, er et lys i verden, et lys der skinner i mørket. Tallet fire (de fire lys) står for ud over at symbolisere de fire uger i adventstid, den kendsgerning at menneskets frelse fuldendes i Kristus, når han kommer igen i al sin herlighed.

Julekrybben er en væsentlig del af kirkens udsmykning til jul. Den er en synliggørelse af den mest betydningsfulde fødsel i menneskenes historie. Selve julens højtidelige fejring sker ved midnat julenat for at markere opfyldelsen af Esajas’ profeti, at der skinner et lys i mørket. I de katolske kirker, hvor der er ressourcer til det, fejres julenatsmesse (gudstjeneste) ved midnat med præsten i hvide messeparamenter ledsaget af messetjenerne. Der bruges røgelse og lys og koret sammen med menigheden synger julenats særlige sange. Julekrybben indvies og messen fejres. Det er fest. Den katolske messe fejres igen ved daggry og igen senere på formiddagen. Mange lande inklusive Danmark transmitterer pavens julemessefejring julenat fra Peterskirke i Vatikanet, en tradition som udtrykker julens centrale betydning i mange menneskers bevidsthed.

Ugen efter juledagen er fyldt med fester, der markerer julens betydning, nemlig menneskehedens frelse ved lidelse og korset. Allerede 2.juledag fejrer Kirken festen for den hellige Stefanus, der gav sit liv for Kristi skyld. 3.juledag fejres evangelisten Johannes fest. 4.juledag er det festen for de uskyldige børns drab. Søndagen mellen jul og nytår fejrer Kirken festen for Den hellige Familie, en meget væsentlig fest i vor mørke tid, hvor familien er under hårdt pres af samfundets accept af værdier, der er totalt modsat evangeliet. Juleugen slutter med festen til ære for Maria, Guds Mor, den 1.januar. Denne fest understreger den sandhed, at Gud virkelig er et menneske, født af en kvinde.





Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk