1. december

I år har vi bedt unge såvel ældre fortælle om hvordan de fejrer jul. Nogle fortællinger går tilbage i tiden, andre er nutidige.

Min egen fortælling er fra 1961.

Da jeg var barn, boede jeg på Østerbro i København. Jeg var spinkel af statur og kom derfor i en udflytterbørnehave. Børnehaven lå på en nedlagt landejendom i Trørød og vi havde et stort hus og en kæmpe have.

I december måned blev den ene stue inddraget til julestue. Der blev sat borde op og vinduerne blev dækket med blåt gennemsigtigt folie. Så blev der klistret vat op, så det så ud som om det havde sneet indendøre. På bordene blev der lavet en nisseby med kælkebakke, skøjtesø og en lille kirke. Vi satte grød ud til nisserne. Sjovt nok var der kattepoter rundt om den tomme grødskål, når vi kom næste dag.

Den sidste dag før juleferien fik vi at vide at julemanden ville komme forbi. Det havde sneet i flere dage, sneen lå tykt i haven og julestemningen var i top. Efter en lang ventetid, kom julemanden gående gennem haven. Han havde rødt tøj og et kæmpe hvidt skæg. Alle vi børn trykkede næserne mod ruderne, for vi ville ikke gå glip af noget, hvor var det spændende.

Julemanden havde en kæmpe stor sæk på ryggen, den var stor og tung og julemanden pustede. Alle vi børn sprang rundt om ham. han lo og var en glad og munter julemand. Vi pakkede gaver op og der var lige præcis alt det legetøj som vi havde ønsket os og skrevet på den store fællesønskeliste i børnehaven. Da julemanden havde fået gløgg og vi havde fået kakao, vinkede han farvel. Nu skulle han flyve ud til andre børn. Vi ville følges med ham ned til hans kane som holdt nede i den bageste del af haven, men vi måtte ikke gå med ham. Han forsvandt mellem træerne ... og vi så heller ikke kanen på himlen. Inden vi skulle hjem, løb vi ned i baghaven, men vi kunne slet ikke finde nogen kanespor eller spor af hove.

Vi måtte sætte det nye legetøj op på hylderne, vi måtte ikke lege med det før til næste år. Hvor var det svært når man bare var 5 år.

Hjemme holdt jeg jul med min familie. Da vi sang julesalmer var der et vers der lød: Nu glædes gamle og unge. Jeg havde hørt det som skammel og jeg følte julen så nærværende, tænk at der var nogen, som havde skrevet om min skammel. Jeg blev til grin, men den gode julestemning kunne ingen tage fra mig.

Som ung mand blev jeg en kristen. Betydningen af julen blev dermed en ganske anden. Julens centrum er ikke længere os selv og de traditioner vi knytter til julen. Gud sendte sin søn og mødte os med ordet: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«

Dette er julegaven til hele menneskeheden.I denne gave ligger friheden skjult. Det står enhver frit for, at pakke gaven ud og tage del i indholdet.

Jeg vil ønske dig en rigtig glædelig jul

Alex Wallin