DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Syndefaldsmyten

Hej Jeg er i gang med at skrive en opgave om hvilken betydning de tidlige kristnes syn på kroppen fik for den tankegang om det menneskelige legeme, vi finder hos eftertidens kristne? (kan man overhoved svare på det).
I den forbindelse har jeg bl.a brug for at vide hvilken betydning skabelsesberetningerne har i den Jødiske tro.
Med venlig hilsen
Annette

Svar:

Kære Annette,

Jeg kan desværre ikke udtale mig om den jødiske tro, men de første kristnes syn på kroppen var ifølge Ny Testamente dobbelt:
Netop med henvisning til skabelsesberetningen ansås kroppen for en Guds gave, ægteskabet ligeså, og børn og frugtbarhed en velsignelse. Måltidet indtager en stor plads i Jesu liv med disciplene og den første menighed i Apostlenes Gerninger og brevene. Altså har også denne kropslige nydelse haft sin plads, endda i menighedslivet, hvor et kærlighedsmåltid var optakt til nadveren.

På den anden side bruges ordet "kød" om de lyster, som kan lede til fordærv, hvis ikke de styres. Det er som om kødet, altså kroppen, er sæde for impulser, der kan lede den troende væk fra Gud og i sine egne lysters vold. Især Paulus bruger dikotomien kød/ånd og skriver endda at de to fører krig mod hinanden. Kødet er som sagt sæde for synden, ånden stræber altid efter det ædle og Gud selv.
For yderligere oplysning kan jeg anbefale bøger af den kinesiske teolog og husmenighedsleder Watchman Nee. Især hans digre værk The Spiritual Man skildrer i detaljen forholdet mellem kød og ånd i Ny Testamente.

Held og lykke med dine studier!

Venlig hilsen,

Svend Løbner



Svaret af:
 
Svend Løbner Madsen

Svend Løbner Madsen, journalist, redaktør og mentor

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk