DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Barnedåb

Hej

Jeg har et spørgsmål vedrørende faddere til en barnedåb. Jeg har talt med vores præst og han oplyser at der skal være imellem 3-5 faddere. Hvis jeg selv ønsker
at holde vores barn, så tæller jeg som en. Men han oplyser at der skal
være 3 "uden for huset".

Jeg har på flere hjemmesider læst, at forældre kan være faddere til eget barn og
der ud over mindst skal være 2 andre faddere.

Vi ønsker nemlig kun at der skal være 2 andre faddere. Er det ikke muligt ?

På forhånd tak og håber på hurtigt svar.

Mvh
Trine

Trine

Svar:

Kære Trine,
Jeg er lige kommet hjem fra ferie og kan først besvare dit spørgsmål nu!! Hvis det ikke er relevant - sååå... håber jeg bare, at du har fundet en løsning!
Altså - først vil jeg sige: prøv at blive enige med jeres præst - det er superærgerligt, hvis I bliver uenige om det - for det KAN naturligvis tolkes bredt, det med faddere, og jeres præst har sikkert bare fortalt jer om de regler, man har valgt at bruge i JERES kirke!!
Der står helt kort i regelsættet:
"Der skal være mindt tre og højst fem faddere, som skal være døbt med en kristen dåb. Den, der bærer barnet, kan indskrives som fadder."
Ud fra dette er der mange tolkninger.
Det kunne se ud som om forældrene og bare én til kan være faddere - det råder jeg faktisk FRA, for det er vigtigt, at der er nogen ved siden af forældrene, der hjælper med opgaven - at vidne om dåb og at opdrage i den kristne tro.
Så igen - ud fra den korte regel er der mange tolkninger, når det er det, der er reglen i jeres kirke med tre faddere, så overvej evt som den tredje en af jeres forældre, der sikkert alligevel er der og elsker barnet højt!
Held og lykke og Guds velsignelse,
Signe, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk